August udflugt: Naturrum Kirstinelyst, Frederikshåbsvej 41, 7183 Randbøl

August udflugt: Naturrum Kirstinelyst, Frederikshåbsvej 41, 7183 Randbøl

Vi mødte 14 forventningsfulde klubmedlemmer frem til P pladsen ved Naturrum Kirstinelyst, hvor Anne Marie havde sat os i stævne for at stige ombord på 2 prærievogne, der herfter ville køre os til Staldbakkerne, den fantastiske sandklit, der ligger på Randbøl Hede.
Anne Marie Dahl og hendes mand kører ugenlige ture på Randbøl Hede, men havde denne aften hentet assistance af Connie og Poul Meyer, der også tilbyder kørsel med prærievogn, forskellige steder, bl.a. i området ved Bindeballe Købmandsgård.Vi var netop denne aften begunstiget af et fantastisk vejr med sol og ca. 21 gr. Så det var en ualmindelig flot tur ud gennem det lidt ujævne hjulspor gennem heden, hvor lyngen så småt var begyndt at blomstre. Sine steder var den også fuldt udblomstret, og mange sikrede sig en buket af den smukke efterårsblomst.
Fremme ved Staldbakkerne travede alle til toppen for at nyde den fantastiske udsigt over hele området.
Anne Marie havde sørget for forfriskninger på turen i form af øl og vand, og snakken gik livligt.