Pressemeddelelse

Tag til banko og bobler i en god sags tjeneste

Søndag den 3. november inviterer kvindenetværket ZontaLillebælt til Banko og Bobler i Bygningen i Vejle klokken 10:30-15. Hele overskuddet går til at hjælpe med at styrke kvinder både lokalt, nationalt og internationalt ved at støtte blandt andet den danske Maternity Foundation, Mødrehjælpen i Middelfart og kampen mod børneægteskaber i samarbejde med ZontaInternational og FN.

For 250 kroner får deltagerne et glas bobler, brunchbuffet og 2 bankoplader, og der er gode gevinster på spil. Ligesom medlemmerne af Zonta Lillebælt kommer sponsorpræmierne fra et bredt område – blandt andet Fredericia, Kolding, Billund, Vejle, Juelsminde og Middelfart.

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra bankoplader, og der vil også blive solgt lodder til udtrækning af præmier.

Læs mere om arrangementet, præmierne og Zonta Lillebælt på Facebook og køb billet på zontabilletten.dk

Fakta om Zonta Lillebælt

Zonta Lillebælt er del af den internationale organisation Zonta, der er repræsenteret i 66 lande over hele verden. I Danmark er der 22 Zonta-klubber med ca. 600 medlemmer. De bakker op om den internationale indsats og tilføjer en national indsats målrettet styrkelse af udsatte kvinder i Danmark.

Zontas formål er at styrke og hjælpe kvinder gennem støtte til en række projekter med kvinder som omdrejningspunkt. Uddannelse, forebyggelse af vold og bekæmpelse af sygdomme er nøgleord for indsatsen.

Formand for Zonta Lillebælt er oberst Susanne Bach Bager, som kan kontaktes på 61732301 eller susannebachbager@hotmail.com

 

 

Banko og Bobler søndag d.3.november 2019 Zonta 100 års Jubilæum

Banko og Bobler bliver arrangeret af Zonta Lillebælt, der består af frivillige medlemmer, der kommer fra et stort opland, bestående af byer, rækkende fra Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Billund til Horsens.

Vi håber selvfølgelig på støtte fra Sponsorer/donatorer, der vil blive markedsført på vores Facebook side, og medtaget på sponsorliste og fra scenen under selve arr. 3.november 2019, 10:30 til 15:00 Bygningen-ved Anlægget 14 B,7100 Vejle

Vi er en del af Zonta International, der i samarbejde med UNICEF/UNFPA  bekæmper børneægteskaber, styrker uddannelse af piger og kvinder, som er det mest effektive våben mod fattigdom, tidlig graviditet og ulighed.

Vores arrangement d.3.november 2019 Banko og Bobler skulle gerne give et overskud ,der går til Maternity Foundation og den nystartede Mødrehjælpen i Middelfart. Internationalt, Kampen mod  Børneægteskaber.